(8. januar 2021)
Vi håber, at I alle er kommet godt igennem julen og fejret afslutningen på et år vi alle gerne ville have set anderledes.
De seneste restriktioner og ikke mindst afstandskravet om 2 meter og forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer gør, at det desværre ikke er muligt at afholde aktiviteter i klubbens regi.
Klubhuset vil fortsat være tilgængeligt for medlemmer under forudsætning af grundig afspritning og respekt af forsamlingsforbuddet og afstandskravet.
Umiddelbart gælder restriktionerne kun til den 17. januar . . . men det er næppe realistisk, at de forsvinder sådan lige med det samme, hvorfor bestyrelsen har besluttet, at alle aktiviteter er sat på hold indtil udgangen af februar 2021.
Vi går mod lysere tider . . . og håbet er, at sæsonen 2021 bliver tæt på normal, når vi får effekt af vaccinen og ikke mindst varmere vejr.
Godt Nytår
Bestyrelsen